GRACE PUBLIC AFFAIRS SØGER DYGTIGE KOLLEGAER
Har du næse og interesse for politik, elsker du udfordringer, og kan du lide et højt tempo? Så er du måske vores nye kollega. Har du tillige et højt drive, ambitioner og et gedigent projektledergen, hvor struktur lyder som det mest naturlige i verden, så vil vi gerne høre fra dig. Vi er også selv ret ambitiøse.
Kort om os:
GRACE Public Affairs er et public affairs-bureau i vækst, og vi bliver stadig flere. Vi har godt 6 år på bagen og tæller 30 ambitiøse og knalddygtige kollegaer, som arbejder sammen med en lang række både danske og internationale virksomheder om at løse deres public affairs-udfordringer.
Vi har et tæt samarbejde i konsulentteamet på tværs af kunder og opgaver, og vi sparrer gerne internt om stort og småt. Vi starter fx to gange om ugen dagen med et fælles politisk morgenmøde, hvor vi over en god kop kaffe sparrer om den politiske dagsorden.
Hos GRACE leverer vi analytisk og strategisk funderet public affairs-rådgivning af høj kvalitet, og derfor leder vi efter nye kollegaer – både på konsulent- og director-niveau – der:
- har en dyb forståelse for politik og politiske processer
- har relevant erfaring inden for politisk interessevaretagelse – fx fra embedsværket, et politisk sekretariat, en virksomhed, regionen eller – allerhelst – fra bureauverdenen
- gerne har personlig erfaring og netværk i politik – enten fra lokalpolitik, som rådgiver eller måske fra ungdomspolitik
- yder projektledelse af høj kvalitet med overblik og drive for kunden
- har et højt personligt energiniveau og ditto humør
Som Konsulent i GRACE:
Som Konsulent indgår du i tæt samarbejde med vores Public Affairs Directors i forskellige kundeteams. Du vil få projektledelsesansvar for kunderne og bliver det centrale omdrejningspunkt i en række kundeforhold. Dine opgaver vil blandt andet være planlægning og opfølgning, strategiunderstøttelse, produktion af notater og præsentationer, research, udarbejdelse af salgspitch og meget andet. Du har sikkert en akademisk baggrund på kandidatniveau og et par års erfaring fra et relevant studie- eller fuldtidsjob.
Som Public Affairs Director i GRACE:
Som Public Affairs Director bliver du en del af vores seniorteam, og du vil blive hovedansvarlig i en række kundeforhold. Dine tre primære opgaver vil være at 1) yde saglig og veldokumenteret analyse til og interessevaretagelse for vores kunder, 2) skaffe kunder til din portefølje igennem et seriøst salgsarbejde og 3) lede dine kundeteams. Du har en baggrund i politik og/eller fra bureauverden og kan dokumentere stærke resultater som en dygtig public affairs-håndværker.
CV og eventuelt en kort ansøgning kan sendes til CEO Stine Monrad Wæsel på moc.ap-ecarg @enits inden udgangen af januar – samtaler afholdes løbende.