GRACE Public Affairs søger nye ambitiøse konsulenter

Af Emil Daae | 23. marts 2026

Du behøver ikke kunne opremse alle 179 folketingsmedlemmer i søvne, eller have nyeste valgdata på rygraden. Men du skal have forståelse for, hvordan politik faktisk bliver til, hvorfor den bevæger sig – og hvad det betyder for dem, der bliver påvirket af den.

Hos GRACE leder vi efter nye ambitiøse konsulenter, der er nysgerrige på politik og samfund. Vi er på udkig efter dig, som kan analysere komplekse problemstillinger, skabe overblik i vores kunders dagsordner og samtidig bidrage med positiv energi i hverdagen på Amagertorv.

Hvem er vi?
GRACE Public Affairs er et bureau i vækst. Vi er i dag omkring 40 politiske nørder med forskellige baggrunde, men med en fælles interesse for politik, samfund og beslutningsprocesser.
Vi rådgiver danske og internationale virksomheder, organisationer og aktører, der har brug for at forstå den politiske virkelighed – og navigere i den. Vores rolle er at bygge bro mellem politik og erhvervsliv ved at give indsigt og levere strategisk funderet public affairs-rådgivning af højeste kvalitet.

Internt arbejder vi tæt sammen på tværs af teams og kunder og sparrer løbende om både store og små spørgsmål. To gange om ugen starter vi dagen med et fælles politisk morgenmøde, hvor vi over kaffe og morgenmad hjælper hinanden med at blive klogere på aktuelle dagsordner og de seneste udviklinger.

Hvem leder vi efter?
Vi leder ikke efter én bestemt profil – men der er nogle ting, der går igen hos dem, der trives hos os.

Du:

  • har en solid interesse for politik og samfund, og har lyst til at forstå politiske processer i praksis
  • behøver ikke have en partipolitisk baggrund, men er politisk nysgerrig og analytisk funderet
  • kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger, skabe overblik og formidle det klart
  • kan drive projekter frem gennem projektledelse af høj kvalitet, struktur og ansvarsfølelse
  • trives med flere opgaver på én gang – og ved, hvornår du selv tager fat, og hvornår du spiller bolden videre
  • bidrager med højt personligt energiniveau, engagement og godt humør i hverdagen
  • har typisk en akademisk baggrund og et par års erfaring fra et relevant studie- eller fuldtidsjob
  • besidder relevant netværk i politik – enten fra lokalpolitik, som rådgiver, interessearbejde eller måske fra ungdomspolitik

Din erfaring kan komme mange steder fra: embedsværket, en virksomhed, en organisation, et politisk sekretariat, bureauverdenen – eller noget helt femte. Det vigtigste er ikke, hvor du har været, men hvordan du arbejder, tænker, og at du har lyst til lære konsulenthåndværket.

Som konsulent i GRACE
Som konsulent bliver du en del af flere teams, hvor du vil få projektledelsesansvar fra start. I hverdagen er du det centrale omdrejningspunkt i dialogen til dine kunder, hvor du i samarbejde med dine Public Affairs Directors på teamet rådgiver og understøtter kundens behov.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • strategiunderstøttelse
  • analyse af politiske dagsordener og processer
  • projektledelse, overblik og koordinering på tværs af interessenter
  • udarbejdelse af notater, præsentationer og salgspitch
  • research, monitorering og løbende rådgivning
  • sparring internt og bidrag til udviklingen af vores politiske analyse

Din portefølje vil oftest bestå af kunder indenfor forskellige sektorer, hvor du hurtigt vil få en bred viden og ekspertise. Hos GRACE vil du have mulighed for at udvikle dine analytiske færdigheder og være en del af et dedikeret miljø, hvor vi konstant stræber efter at levere værdi og resultater for vores kunder. Samtidig bliver du en del af et miljø, hvor vi prioriterer faglig udvikling og løbende sparring gennem vores mesterlærerprogram, mentorordning, månedlige 1-1 samtaler og vores mange interne uddannelsesoplæg.

Arbejdstiden følger til tider den politiske virkelighed. Det betyder, at der indimellem kan være aften- og weekendarbejde – til gengæld har vi høj fleksibilitet og stor forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.

Praktisk
Hvis du har den rette kombination af politisk indsigt, analytiske evner, ansvarsfølelse og projektledelseskompetencer, og hvis du ønsker at bidrage til vores ambitiøse og professionelle team, opfordrer vi dig til at søge stillingen som konsulent i GRACE.
Send en kort ansøgning og CV til Malene Møller Hall på moc.ap-ecargobfsctd-1c6230@enelam. Samtaler afholdes løbende.

Scroll to Top