Er din analyse knivskarp, er du hjemmevant i politik og kan du holde hovedet koldt og samling på stumperne, når der er mange bolde i luften? Så har du måske mulighed for at styrke din uddannelse med et praktikophold hos GRACE.
Kort om os:
GRACE er et public affairs bureau i vækst med tre år på bagen. Vi tæller 18 engagerede kollegaer og vi arbejder hver dag sammen med en lang række både danske og internationale virksomheder om at løse deres politiske udfordringer, primært i Danmark.
Du vil komme til at indgå i virksomheden på lige fod med vores konsulenter og du vil få ligeså spændende og udfordrende opgaver, som du kan bære. Du skræddersyer sammen med din praktikvejleder et projekt, som du kan løse i praktikperioden. Derudover kommer du til at løse en bred vifte af analytiske opgaver, deltage i medieovervågning og du vil komme til at indgå i ét eller flere kundeteams og være med på kundemøder.
Igennem din praktik vil du blandt andet udvikle og skærpe dine analytiske evner indenfor fremstilling af notater, præsentationer, politisk argumentation, udarbejdelse af salgspitch og projektledelse.
Det vi leder efter:
Vi søger én eller flere praktikanter til minimum fire måneders praktikforløb i første halvår 2019. Vi forventer, at du er dedikeret til opgaven, kan arbejde selvstændig og struktureret og at du er super ambitiøs. Du er formodentlig stud.scient.pol eller i gang med en tilsvarende relevant uddannelse, og du har allerede gjort dig personlige erfaringer med politik, eksempelvis fra ungdomspolitik eller lokalpolitisk arbejde, og du får energi af at løse politiske knuder, dykke ned i og videreformidle vanskelige problemstillinger og dyrke netværk.
Det er afgørende, at du er struktureret og ansvarsbevidst og har fokus på kvalitet i detaljen.
Det vi i virkeligheden håber på at få:
En sprudlende og engageret kollega, der elsker politik og netværk og som gerne giver sig i kast med passionerede politiske diskussioner over frokosten. Dertil skal du være en ”do’er” der har styr på detaljen og orden i penalhuset.
CV og en kort ansøgning kan sendes til CEO Stine Monrad Wæsel på moc.ap-ecarg @enits inden d. 25. oktober – samtaler afholdes løbende.